Den festlige juletid

Jeg tror, at de fleste danskere ser frem til december, hvor vi gerne spiser julemad ved adskillige lejligheder og gerne allerede i november. Hvis du gerne vil passe lidt på vægten, er der mange tricks til at lave og indtage julemaden til julefrokosten i en sundere og mere kalorielet version.


Tips til julefrokosten

  • Udelad fedtstof på brødet
  • Spis masser af sild og laks (fisk er lettere at fordøje og indeholder sundt fedt).
  • Lav rejesalat, hønsesalat og karrysild på en base af creme fraiche, med lav fedtprocent, og tilsæt kun lidt mayonnaise.
  • Hvis du skal lave frikadeller eller medisterpølse, gå efter en lav fedtprocent i kødet.
  • Lav mørbradbøffer med ristede champignons i stedet for bløde løg.

FOR MANGE KALORIER? PRØV FAT BINDER


Tips til julemiddagen

  • Gå uden om andeskindet og fedtet, og nyd kødet i stedet for. Alternativt kan du lave kalkun, som er meget mere fedtfattigt
  • Lav en kamsteg i stedet for en ribbenssteg, og skær det synlige fedt fra når du spiser den.
  • Jævn sovsen i stedet for at lave en opbagt sovs.
  • Lav en salat af rød spidskål, appelsin filetter og valnødder i stedet for traditionel rødkål. Hvis du gerne vil lave hjemmelavet rødkål, erstat sukkeret med tørret frugt.
  • Lav din waldorfsalat med en olie/eddike dressing i stedet for en cremefraiche/mayo dressing.
  • Spis hvide kartofler og spring de karamelliserede kartofler over.
  • Kog grødris med minimælk i stedet for sødmælk til din ris á la mande, og kom godt med mandelsplitter i grøden.
  • Konfekt kan snildt laves af marcipan uden sukker. Der findes et utal af varianter i butikkerne og de fleste er ganske gode.

Tag kun én portion, selvom det smager dejligt, og husk at stoppe med at spise når du er mæt. Det tager ca. 20 min fra du har taget den sidste bid til du kan føle mæthed. Ved en eventuel portion nr. 2, tag primært salat og grøntsager på tallerkenen.

Husk, at det ikke er de kalorier du indtager mellem jul og nytår du skal passe på, men dem du indtager mellem nytår og jul…