Derfor bliver det sværere at tabe sig med alderen

Er du kommet lidt op i alderen og har besluttet dig for at tabe nogle kilo – men synes det går langsommere end tidligere? Så er du måske ikke helt galt på den. Men fortvivl ikke!

Hvad er stofskiftet?

Stofskiftet er en samlet betegnelse for din krops energiomsætning.
Der er forskel på om man taler om stofskiftehormoner eller stofskiftet generelt – altså den samlede forbrænding af energi.
De fleste har nok hørt, eller måske selv tænkt: “Jeg er overvægtig fordi jeg har lavt stofskifte” eller “Du kan spise lige hvad du vil, uden at tage på – du må have højt stofskifte.” Ofte omtales stofskiftet som en del af vores organisme, der regulerer hvor hurtigt eller hvor langsomt vi forbrænder energi og kalorier. Men stofskiftet er meget mere end det. Stofskiftet er alle de kemiske reaktioner, der sker i kroppen – alle de hormoner, hjerne-, tarm- og fedtceller, som regulerer vores helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding og kropsvægt.

Når man taler om for højt eller for lavt stofskifte – eller at noget er galt med stofskiftet, så handler det typisk om ubalancer i reguleringen af skjoldbruskkirtlens hormoner; altså en stofskiftesygdom. Har du mistanke om at du har en stofskiftesygdom bør du gå til lægen, da en sådan sygdom kan have indflydelse på rigtig mange ting i din krop.

Selvom du synes du tager på så snart du bare kigger på et stykke kage, så er det faktisk i de færreste tilfælde at det har noget at gøre med en stofskiftesygdom – eller ubalance i stofskiftet.

Sådan virker stofskiftet

Menneskets stofskifte består af tre dele, som alle har en indflydelse på hvad din samlede energiomsætning er.

1. Hvilestofskifte/Basalstofskifte

   Vi kan kalde det for “tomgangsforbrænding”. Den energi din krop skal bruge på at holde sig i live, når man forholder sig i ro. Hvilestofskiftet afhænger af alder, køn, kropsvægt- og sammensætning samt gener. Hvilestofskiftet udgør under normale omstændigheder ca. 50-70% af kroppens totale forbrænding.

2. Fødeinduceret stofskifte

   Den energi din krop bruger på at omsætte den kost du indtager. Hvor meget energi kroppen bruger herpå afhænger af hvad du indtager. Nogle fødevarer skal kroppen bruge meget energi på at omsætte (fx. proteiner), andre bruger kroppen nærmest ingen energi på at omsætte (fx. raffineret sukker)

3. Fysisk aktivitetsniveau

   Den del der variere mest afhængig af aktivitet. En håndværker forbrænder for eksempel mere end en kontoransat, fordi der udføres fysisk hårdt arbejde. Al aktivitet løfter forbrændingen. Selv små ticks og trommen med fingrene på bordpladen. Jo mere du bevæger dig, desto mere forbrænder du. Afhængig af hvor meget man bevæger sig i løbet af en dag, udgør denne del af stofskiftet typisk omkring 20-40% af den totale forbrænding.

Indtager man mere energi end man omsætter; så lagres overskydende energi som fedtdepoter til senere brug.
Altså tager man på. Indtager man mindre energi end man omsætter; så tager kroppen af de lagret fedtdepoter. Altså; man taber sig. For at bevare en normal vægt, skal man være i energibalance, hvilket betyder at du nogenlunde indtager den mængde energi, som din krop omsætter.

Hvorfor er det sværere at tabe sig, i takt med at man bliver ældre?

Når man bliver ældre bliver kroppen bedre til at omsætte energien mere effektivt. Hormonerne arbejder, når man bliver ældre, for at spare energi. Det betyder kort sagt at kroppen har behov for mindre energi på at opnå samme resultat, end den skulle da man var yngre.
Din krop udvikler sig og ændrer sig hele tiden i hele dit liv. Dine muskler, knogler og stofskifte ændres løbende.

Kroppen virker anderledes når den er 10 år gammel, end den gør i alderen 25, 35, 45 eller 65 år – selvom det er samme person.
Derfor er det helt normalt at opleve ændringer i kropsvægt og at opleve, at fedtet sætter sig i forskellige områder, hvor det tidligere muligvis var nemmere at slippe af med. Dit primære energiforbrug ændrer sig også gennem livet; når du er yngre bruger du mere energi på at eksistere, end du gør når du er ældre. hvert trin i dit liv. Når du er yngre, bruger du mere, hvilket falder over tid, da kroppen bliver bedre til at omsætte energien mere effektivt. Energiforbruget reduceres ved to hovedfaktorer:

Din kost og vægt påvirkes af, at din kropssammensætning varierer i takt med at du blive ældre

Kropssammensætningen varierer. Når du bliver ældre mister du muskelmasse og optager mere fedt.
Kropsfedtprocenten hos ​​en gennemsnitlig, normalvægtig mand mellem 20 og 30 år ligger mellem 18 og 21%.
Mellem 40 og 50 år når den 25% og når man når over 60 år er den højere end 26%.

For kvinder sker det samme: De har mellem 22 og 24% kropsfedt i alderen 20 til 30 år,  27 til 30% i 40 og 50 års alderen og oppe i 60 års alderen overstiger kvinders fedtprocent ofte 31%.

Fedt opbygges naturligt, mens muskelmasse reduceres, fordi dine muskler brugere mere energi.

Dine hormoner ændrer sig og derfor påvirker din kost dig mere

Dette gælder ikke kun kvinder, der går gennem overgangsalderen, men også voksne mænd.

Dine hormonelle mønstre har meget at gøre med din vægt, fordi de påvirker, om du for eksempel spiser eller sover mere.
Når du bliver ældre arbejder dine hormoner for at spare energi, fordi du ikke har de samme evner, du havde, da du var yngre. Det betyder at du er mere tilbøjelig til at opbygge fedt – især omkring taljen.

Efterhånden som du bliver ældre vil de fleste, der ikke ændrer kostvaner i takt med at der kommer flere lys i lagkagen, bemærke, at faconen forstørres.  Maven kan bule ud og tøjet sidder ikke helt som det gjorde engang. Det er ganske enkelt uundgåeligt, hvis man opretholder de samme spisevaner gennem livet. Kampen mod fedme og overvægt bliver hårdere, som årene skrider frem.

Stillesiddende arbejde og begrænset aktivitetsniveau, dårlig kostsammensætning, stress og genetiske faktorer kan påvirke antallet af kilo du tager på. Visse lægemidler og hormonelle ubalancer, der ligeledes kan følge med alderen, har også noget at sige. Særligt hormonelle ubalancer kan være en af hovedårsagerne til oplagring af fedt.

Efter 30-års alderen virker hormonerne østrogen, progesteron og androgener ikke på samme måde, som de plejede.
Da disse er afgørende for at opretholde kroppens masse, er det normalt at se nogle ændringer i kroppen facon. Især hofterne, maven eller lårene, hvor det hvide fedtvæv er stærkt repræsenteret.

Læs også: Hormoner og overvægt

Brunt og hvidt fedtvæv

Alle pattedyr, både dyr og mennesker, har to slags fedtvæv. Det brune fedtvævs funktion afviger fra det hvide ved, at brunt fedtvæv ikke oplagres til perioder, hvor vi indtager for få kalorier. I stedet kan fedtet forbrændes, og energien frigives som varme, når vi fryser. Der er dog ganske lidt af det i et voksent menneske.

Det hvide fedtvæv er spredt over hele kroppen, men ofte hovedsageligt omkring maveregionen (æbleform) eller omkring hofte og lår (pæreform), og det er altså de hvide fedtdepoter, som mange mennesker forsøger at komme af med. Når man bliver ælde bliver der mindre af det brune fedtvæv, og mere af det hvide.

Det er derfor endnu vigtigere, når man bliver ældre, at undgå at indtage mere energi end man omsætter, og samtidig være bevidst om at jo ældre kroppen bliver, jo mindre energi har den behov for, for at kunne holde sig kørende. Det betyder at hvilestofskiftet ganske enkelt daler…

Det gør det dog ikke umuligt at tabe sig! Men det kræver lidt mere fokus på hvad man indtager – og ikke mindst hvor meget!

Sundhedskonsulent, NUPO.

Læs mere: Hvad er Nupo Diet?