Verificeret af Karina Berthelsen

Innovation Manager, Nupo

signature
avatar
Udgivet i

EU-forordning på VLCD

Hvorfor findes der en EU-forordning på VLCD?

Kort fortalt er det for at beskytte brugeren.
Vi skal være sikker på, at de produkter, vi sætter på markedet, lever op til de høje standarder, der er i EU. Når man benytter sig af en VLCD – som er fuldkosterstatning – og man derved ikke nødvendigvis spiser almindelig mad ved siden af, er det yderst vigtigt, at man får den rette næring, så man ikke på sigt bliver fejlernæret.
EU-forordningen sætter nogle rammer omkring indholdet i VLCD. Der opsættes intervaller for hvor meget protein, fedt, kulhydrat, fibre, vitaminer og mineraler der skal være i produkterne, så kroppen får det, den har brug for i løbet af dagen. Disse værdier bliver løbende revurderet grundet ny viden. Det er derfor, der til tider er ændringer i formlen på VLCD-produkter.

Hvad indebærer den nye forordning?

Det er ikke altid kun indholdet i VLCD, EU går ind og ændrer på. Det er også fødevareinformationen relateret til anvendelsen af produktet. Tidligere måtte man være på VLCD i 3 uger uden rådgivning fra egen læge – nu er det 8 uger. Vi må ikke længere bruge ernærings- og sundhedsanprisninger, dvs. vi må f.eks. ikke markedsføre os på at vores VLCD er uden tilsat sukker, da dette er en ernæringsanprisning.
Næringsindholdet er også ændret, så det følger de nye EU-regler om mere protein, højere indhold af det sunde fedt (linol- og linolensyre) og færre kulhydrater. Derudover er der, som noget nyt, tilsat cholin.
Fødevarestyrelsen får tilsendt notifikationer på nye produkter, så de kan føre journal over dem. Derudover foretager Fødevarestyrelsen også fysiske kontrolbesøg, så alle er enige om, at vi som virksomhed overholder de gældende regler både i forhold til indhold og markedsføring.

Hvilken betydning har den nye forordning for vores produkter?

Den nye forordning har haft en kæmpe betydning for os som virksomhed. Der ligger et massivt arbejde bag udviklingen af et produkt. Vi har mange smagsvarianter, som alle skal igennem en total reformulering. Der skal laves ny emballage på alle varianterne. Der skal rettes i den skriftlige kommunikation, vi har på vores hjemmeside – både på hvert produkt og på vores blogs om VLCD. Fra kundernes synsvinkel har der selvfølgelig også været en ændring i oplevelsen af produktet. Produkterne har ændret konsistens grundet det højere indhold af fedt, og smagen bliver unægtelig også ændret lidt, når man går ind og justerer på mængden af de forskellige makronæringsstoffer. Til gengæld har vi nu et produkt, der har en endnu bedre næringsprofil end nogensinde.

Hvordan har Nupo´s proces set ud?

Deadline for det færdige VLCD-produkt var oktober 2022, men vi valgte at gennemføre ændringerne allerede i 2021. Vi var dermed de første på det danske marked, der implementerede den nye forordning – og med stor succes.
Hver smagsvariant skulle rettes til inden for de nye VLCD rammer og med de rette ingredienser. Derefter skulle smag og konsistens testes og godkendes. Næringsprofilen vil altid have 1. prioritet, og så tilpasser vi smagen, så godt vi kan.
Al emballage skulle samtidig rettes til, da der selvsagt var justeringer i mærkningen. Det var således to store projekter der løb side om side, indtil det helt færdige produkt stod klar lige efter sommeren 2021.

Alle Vægttab artikler