Verificeret af Marianne Poulsen

Certificeret Certificeret kostvejleder

Hold vægten gennem sommeren

Hold vægten gennem sommeren

Har du svært ved at holde vægten stabil – og er du en af dem, der let tager på i vægt? Bare rolig, du er ikke den eneste, som har denne udfordring. Sommeren er næsten altid forbundet med flere sociale sammenkomster, og dermed også større mængder mad og drikke, som oftest er lig med flere kalorier. Og i Danmarks elsker vi jo at hygge, og gerne med mad og drikke.

Jeg tror ikke, at jeg vejledt en eneste person som ikke, til første samtale, har sagt at han/hun har en ferie, eller en festlig begivenhed, i kalenderen inden for kort tid – underforstået at en kaloriereduceret diæt skal på standby i en periode. Så personen kan nyde sin ferie eller den fest der er i kalenderen.

Når du er i gang med et forløb, hvor du skal tabe dig eller stabilisere din vægt efter et vægttab, kan du altså godt tage på ferie eller deltage i en fest uden at sætte dit vægttab over styr. Hvis du bare spiser og drikker alt, hvad du lyster gennem længere tid, vil du sandsynligvis tage på i vægt – det vil ske for de fleste mennesker, men det kan undgås.

Læs også: Hold motivationen oppe

Når du indtager flere kalorier end du forbrænder, tager du på og hvis du indtager færre kalorier end du forbrænder, resulterer det i et vægttab. En enkelt fest betyder ikke noget for dit vægttab. Du kan sagtens spise og drikke en enkelt dag uden at din vægt stiger betydeligt. Det, jeg råder mine klienter til, er at tænke over, hvad de spiser i dagen op til og igen dagen efter. De kan med fordel skære ind til benet hvad angår kalorier, eksempelvis undlade ris og pasta og spise flere grøntsager end normalt. Efter en enkelt dag, hvor du har holdt igen med kalorierne, skulle vægten gerne være tilbage ved udgangspunktet.

Når du tager på ferie, kan du med fordel ligeledes økonomisere med dit kalorieindtag. Hvis du eksempelvis spiser dessert eller is hver dag, samt slukker tørsten i sukkerholdige drikkevarer eller vin, kan det være svært at undgå en vægtøgning. Hvis du derimod slukker tørsten i vand eller kaloriefri drikke -og drikker et enkelt glas vin til maden, samt springer desserten over hver anden dag, og begrænser dit is forbrug til en enkelt dag eller to i ferien, vil din vægtøgning nok være ret begrænset. Det kræver naturligvis noget viljestyrke, men resultatet kan være at du ikke bliver ked af det når ferien er slut og du endnu engang stiger på på vægten.

Hvad er Nupo One Meal?

Når du skal holde din vægt eller tabe dig, er der to områder, hvor du kan gøre noget aktivt. Det ene er som før skrevet dit kalorieindtag, hvis du begrænser indtaget af kalorier, kan du begrænse en vægtøgning eller måske ligefrem fortsætte dit vægttab. Det andet du kan gøre for ikke at tage på eller tabe dig er, at øge dit fysiske aktivitetsniveau. Hvis du normalt er aktiv, så fortsæt med at være det på din ferie.

Hvis du ved at du kommer til at spise eller drikke mere end normalt, så skru op for mængden af fysisk aktivitet. Der er ikke nogen grund til at være passiv, blot fordi du holder fri fra hverdagen. Er du inde i en god rytme med at dyrke motion, så fortsæt endelig med det, også selvom liggestolen kalder. Har du normalt ikke tiden til at være aktiv, er ferien et oplagt tidspunkt til at begynde at være det. Du behøver ikke at lægge ud med at skulle løbe et maraton, men du kan begynde med at gå nogle ture og opleve feriestedet omkring dig. Du kan med fordel gå i et raskt tempo, hvor du bliver forpustet. Hver dag kan du øge distancen en smule, så du udfordrer dig selv. Hvis du ikke har forsøgt dig med at løbe, så er ferien et godt tidspunkt at begynde at løbe – stille og roligt. Du kan løbe alle steder og det eneste det kræver er et par sko at løbe i. Desto mere aktiv du er, desto flere kalorier er der plads til i dit regnskab. Uanset om du går eller løber, så husk at drikke rigeligt med vand når du opholder dig i varmen. Du har brug for mere væske end normalt når temperaturen stiger.

God ferie!

#shakeittillyoumakeit

Sundhedskonsulent, NUPO.
Tilbage til blog