Indledende VLCD med meget lavt kalorieindhold forbedrer det ultimative vægttab

– af Quaade, F. & Astrup, A. (1989).

Introduktion

Meget lavt kalorieindhold (VLCD), hvis det er af en passende sammensætning, især med hensyn til protein, har længe været en sikker måde at skabe et betydeligt vægttab hos overvægtige personer inden for en rimelig tid. Vi har brugt Nupo som en VLCD i ordets rette forstand, dvs. som den eneste ernæringskilde, i månedlige perioder. Desuden bruger vi det som den obligatoriske base i diæter med højere energiindhold, normalt 1000 kcal. En væsentlig årsag hertil er vores oplevelse af, at mange patienter ikke følger en traditionel diætinstruktion og efter at have gjort det, forsøger at afhjælpe dette ved at spise mindre af diætens værdifulde komponenter. Alternativt forsøger de at holde sig inden for den traditionelle diæts samlede energiramme ved at indsætte groft utilstrækkelige perioder med total eller nær total sult. I vores diæter suppleres ernæringspulveret med iso-energiske enheder af almindelig mad og drikke, hver på ca. 63 kcal, og delene er visualiseret som små billeder (”tællere”), hvoraf der er tre farver: blå til genstande rig på protein, grønt til varer rig på fibre og rødt til slik, fedtindhold og alkoholholdige drikkevarer.

Da VLCD-kernen i kosten dækker alle ernæringsmæssige behov, er fuld frihed tilladt i patienternes valg af de 10 tællere (ca. 630 kcal), der er tilladt i programmet. Denne ordning med frihed inden for grænser er blevet testet i et randomiseret forsøg og viste sig at reducere frafaldet markant. Al instruktion og kontrol foregår i grupper, hvilket sparer ressourcer og har åbenlyse psykologiske fordele.

Metoder

Otteogtreds overvægtige personer blev behandlet som ambulante patienter. Behandlingen begyndte med VLCD-formel-diæt Nupo (hunner 388 kcal, 56 g protein; hanner 446 kcal, 69 g protein). VLCD havde ingen uheldige effekter og blev fortsat, så længe patienten ville acceptere. Derefter blev formlen diæt suppleret med almindelige fødevarer og drikkevarer til niveauet 1000 kcal for kvinder og 1100 kcal for mænd. Efter 5 måneder blev dataene analyseret separat i henhold til varigheden af VLCD: gruppe 1 (n = 20): VLCD i mindre end 2 måneder, og gruppe 2 (n = 18): VLCD i 2 måneder eller mere. De to grupper var sammenlignelige med hensyn til højde, absolut vægt og præcentral overvægt, men gruppe 2 var noget ældre end gruppe 1 (49,5 mod 38,3 år, P≤0,01).

Resultater

Vægttabet for de to grupper er meget forskellige. Gruppe 1, der havde opgivet VLCD tidligt, mistede meget mindre vægt, både i absolutte og relative termer end gruppe 2, der mere trofast havde klæbet fast i det indledende VCLD-regime. Forskellene er signifikante med hensyn til både samlet vægttab og vægttab på VLCD. Gruppe 2 tabte markant mere vægt, begge totalt (17,1 kg
(7,8-40,1)) og på VLCD alene (12,3 kg (4,1-28,8)) end gruppe 1 (8,7 kg (-1,1-19,1) og 7,3 kg (0,9-18,2). Vægttab i begge grupper elimineret eller kraftigt reduceret behovet for en lang række dyre lægemidler: antidiabetika, diuretika, antihypertensiva, analgetika osv.

Konklusion

Det konkluderes, at VLDC er en effektiv og opmuntrende måde at starte et slankekure, og at det bør fortsættes i mindst to måneder, da længden af den indledende VLCD-periode var betydeligt relateret til mængden af vægten, der til sidst blev tabt.

Læs det fulde studie (på engelsk), klik her.