Verificeret af Marianne Poulsen

Certificeret Certificeret kostvejleder

(Sunde) Påskesnacks

(Sunde) Påskesnacks

Påske er ofte associeret med påskeæg og chokolade. Det er hyggeligt selv at lave sine påskesnacks, men man skal bare huske på at den hjemmelavede variation er ikke nødvendigvis mindre kalorietung end den købte. Til gengæld ved du, hvilke ingredienser du har puttet i dine snacks.

Hjemmelavet marcipan:

Marcipan er relativt nemt at lave selv og kan varieres i et utal af smagsvariationer – det er kun fantasien der sætter grænser. Hjemmelavet marcipan er velegnet til at lave påskeæg af.

Du skal bruge følgende:

  • 200 gram smuttede mandler
  • 1 deciliter vand
  • 85 gram sukker
  1. Bring vandet i kog og opløs sukkeret i det kogende vand. Lad massen køle af.
  2. Hak mandlerne så fint som muligt – eventuelt i en blender eller foodprocessor.
  3. Tilsæt sukkerlagen lidt efter lidt. Marcipanen skal samle sig og massen skal være våd, men ikke klistret. Det er ikke sikkert at du skal bruge hele lagen.
  4. Form eventuelt marcipanen til små æg, som kan dyppes i smeltet mørk chokolade. Æggene kan eksempelvis pyntes med frysetørret hindbær.

Du kan variere smagen ved at tilsætte forskellige essenser til marcipanen eller udskifte sukkeret med sukker med eksempelvis lavendelsmag eller citronsmag.

Hvordan håndterer du Påskefrokosten?

Hjemmelavet nutella:

Hjemme hos os spiser vi sjældent Nutella, det er noget vi som regel kun spiser, når familien er ude og rejse. Min søster har i årevis lavet sin egen Nutella, som hun ofte giver væk i værtindegave, når hun er ude. Den er utrolig lækker, nem at lave og selvfølgelig lidt sundere end den købte.

Du skal bruge følgende til to mindre glas:

  • 200 gram lys chokolade
  • 100 gram hasselnøddekerner
  • 1 deciliter Piskefløde
  • Cirka 80 gram smør
  • Lidt salt
  1. Rist hasselnøddekernerne i ovnen på 200 grader i cirka 10 min. Hinderne skal revne og være lige til at tage af kernerne.
  2. Hak hasselnødderne til fint mel i en blender. Gem eventuelt et par stykker til at pynte med.
  3. Hak eller bræk chokoladen fint og kom det i en skål sammen med de fint hakkede nødder. Varm fløden op i en gryde til kogepunktet og hæld den over chokoladen og de hakkede nødder. Rør det hele godt sammen.
  4. Tilsæt smørret lidt ad gangen til den varme chokolade masse, mens du rører rundt i massen.
  5. Smag til med salt og hæld massen på to glas.
Sundhedskonsulent, NUPO.
Tilbage til blog