Går du og overvejer at lægge en kostplan? Så skal du læse med her. I dette blogindlæg vil vi nemlig guide dig igennem, hvad du skal vide, inden du lægger din egen kostplan.
Der kan være mange grunde til at planlægge sin kost. For nogle handler det om et vægttab, mens det for andre handler om at indtage en bestemt kost for at opnå den form eller styrke, som man har sat sig som mål. Lige meget hvad din motivation er til at ville lægge en kostplan, er der nogle ting, du skal overveje, inden du kaster dig direkte ud i planlægningen.
Find frem til dit mål
Når du skal lægge en kostplan, er det først og fremmest vigtigt, at du tænker over, hvad dit mål er med planen. For nogle handler madplaner om at få den rigtige kost, som skal understøtte den træning, man laver, mens det for andre handler om en livsstilsændring eller et vægttab.
For at sikre, at den kostplan, du lægger, rent faktisk har den ønskede effekt, er det altafgørende, at du gør op med dig selv, hvad dit mål er, inden du går i gang med planlægningen. Der kan nemlig være stor forskel på, hvilken form for ernæring der er den rigtige til netop din kostplan.
Hvordan laver jeg en kostplan?
At lave en kostplan behøver ikke at være den store videnskab. Det kræver dog stadig noget planlægning og research fra din side af. Hvis du for eksempel vil lave en kostplan til vægttab, er dit energibehov noget af det, du skal tænke over i planlægningen af din kostplan.
Når du laver en madplan til vægttab, skal du nemlig tænke over at planlægge din kost, så du indtager færre kalorier, end du forbrænder. Og det kræver både noget viden om, hvor meget du selv forbrænder i løbet af en dag, samt hvor mange kalorier der er i den mad, du planlægger at indtage.
Det vil altså sige, at hvis du for eksempel planlægger at lave en kostplan på 1200 kcal om dagen, skal du tænke over at få tilpasset dine måltider, så du får indtaget den nødvendige mængde kalorier hver dag.
Det kan også være en rigtig god idé at tænke på, hvor mange måltider du planlægger at spise i løbet af dagen. Laver du en kostplan med henblik på et vægttab, kan det være en god idé at skemalægge alle dine daglige måltider, inklusive mellemmåltiderne, da det vil gøre det nemmere for dig at holde dig til dit daglige kalorieindtag. Ofte er det nemlig drikkevarer, snacks og andre mellemmåltider, som man glemmer at regne med i kalorieregnskabet, hvilket gør, at man indtager flere kalorier, end man har sat af i sin kostplan.
Du kan skifte måltider ud med en lettere løsning
Virker det uoverskueligt med madplaner, der hver dag skal fyldes med opskrifter, som du ikke helt orker at lave? Så kan du overveje at prøve en lettere løsning. Hvis dit mål er et vægttab, kan det for eksempel være en god idé at kigge på, om du kan udskifte et eller flere af dine måltider med en anden form for måltidserstatning, der giver dig et mætte ned måltid med et lavt kalorieindtag.
Det er nemlig vigtigt, at du tænker over at være i kalorieunderskud, når du gerne vil tabe dig, og her kan måltidserstatninger i form af næringsrige færdigdrikke eller barer være en god hjælp til dig.
Hvis du vil lave en plan med henblik på at tabe dig over en kortere periode, kan produkter i den såkaldte VLCD-kategori også være en fin tilføjelse til dig. VLCD står for Very Low Calorie Diet og betyder egentlig blot, at det er produkter, som kan give dig et meget lille kalorieindtag, men som er næringsmæssigt korrekt sammensat og dermed sætte fart på et eventuelt vægttab, på en effektiv men sikker måde.
Vil du vide mere?
Vi håber, at du er blevet klogere på kostplaner i dette blogindlæg og måske endda får mod på at lave din egen plan. Husk, at hos Nupo har vi masser af spændende viden om sundhed og ernæring, og hos os kan du også finde spændende opskrifter, som du kan bruge som inspiration i din egen kostplan.