Vejen til et varigt vægttab

Langt de fleste af dem, der taber sig, tager en del af det tabte på igen, og en stor del tager mere på, end de tabte til at begynde med. Grunden til dette er, at det kan være utrolig svært at fastholde en ny sund livsstil. Det kræver virkelig meget af dig for ikke at falde tilbage til gamle mønstre, når vægttabsforløbet er slut og du har opnået en vægt, du er tilfreds med.


Jeg siger normalt, at et ikke har en slutdato. Det hele handler om at ændre livsstil og ændre de usunde vaner til sunde vaner, som passer til din (nye) livsstil. Mine klienter, som ønsker at tabe sig, da de skal kunne passe kjolen en bestemt dag, eller som gerne vil tabe sig inden de skal have en bikini på til sommer. Det handler i lige så høj grad om tiden efter vægttabet – giver slip og går tilbage til dine gamle vaner efter sommeren, festen eller ferien, kommer du til at tage det hele på igen.

Langt de fleste mennesker kan tabe sig med de rette redskaber og rette vejledning. Den største udfordring er at fastholde vægttabet og holde fast i de nye, sunde vaner. Mange mennesker har svært ved at komme tilbage på sporet, hvis de har været på ferie og maden har været anderledes end kosten i deres vægttabsforløb. Derfor er portionsstørrelser og spisemønstre samt tilvalg og fravalg af fødevarer, en stor del af vejledningen gennem et vægttabsforløb.


Det handler om to ting (1) at være økonomisk bevidst omkring kalorieindtag (altså forblive i kaloriebalance) samt (2) ikke at give slip på den sunde livsstil. De nye vaner du tillægger under et vægttabsforløb, skal være vaner du har resten af livet. Hvis du altid siger ”Ja tak” til kage, slik og andre søde sager du bliver tilbudt gennem dagen, er der måske ikke så meget plads i kalorieregnskabet til at spise dig mæt i sund, almindelig mad, uden du kommer i kalorieoverskud. Det hele er en balance – hvis du vælger noget til, må du give afkald på noget andet. Søde sager giver muligvis tilfredsstillelse i nuet, men på den lange bane er det måske det, der bliver spist mellem hovedmåltiderne, som er skyld manglende vægttab.